
Jeg får ofte spørgsmålet: “Skifter jeg palette i løbet af året?”
Og nej – det gør du ikke – tværtimod.
Selvom du får farve om sommeren og mister den igen i løbet af efteråret og dit hår måske også skifter farve, så ændrer din grundlæggende palette sig ikke.
Til gengæld er det helt normalt, at du har lyst til at bruge din palette på forskellige måder i løbet af året. Jeg går selv i mørkere farver om vinteren og rækker ud efter de lyse og glade, når foråret melder sig. Men jeg holder mig stadig til min palette, da det er de farver, der klæder mig allerbedst.
Du vil finde både lyse, mørke og mere livlige farver i din palette, uanset hvilken årstid du er. I dette blogindlæg har jeg samlet ideer til hvordan du kan bevæge dig gennem året – hele tiden i din palette.
Hvis du gerne vil blive endnu mere fortrolig med dine farver og lære at bruge dem i din hverdag, sender jeg indimellem tips og inspiration – og du får også min guide “3 farver der klæder alle” med. Skriv dig op her og få guiden med det samme.
For at holde eksemplerne her enkle og gennemskuelige, har jeg valgt at lave alle eksemplerne i én palette – Soft Autumn.
Soft Autumn er en varm, dæmpet og lidt mørk palette, men der er stadig masser af muligheder til dig, der er Soft Autumn, hele året rundt.

Forårslook til Soft Autumn
Hvis du er Soft Autumn, kan du nok genkende, at lyse farver kan blive lidt kolde på dig eller gøre dig lidt udvasket. Derfor gælder det om at binde de lyse farver helt rigtigt sammen med de dybere toner i din paletten.
I dette forårsoutfit bevæger vi os over i de lidt lysere nuancer i paletten med grå beige, sand, rustrosa og støvet rosa. Outfittet bindes sammen af de brændte rosa toner og de olivengrønne loafers giver visuel vægt og harmoni med de grå bukser.

Når solen og varmen rammer – og du er Soft Autumn
Om sommeren har du måske lyst til at der skal være endnu mere knald på farverne eller at gå i lyse farver. Helt lyse farver op til ansigtet fungerer ikke så godt for alle, så det er ikke sikkert at et helt hvidt look eller pastel er for dig (dog vil der være pastellignende toner at finde i stort set alle paletter).
Her har jeg lavet et lysere og lettere outfit til sommersæsonen, men stadig med varme og brændte toner:

Kjolens rustrøde farve giver den dybde, en Soft Autumn har brug for – uden at være overvældende – mens den lyse cardigan og taske gør hele outfittet lysere og lettere. De rosagyldne øreringe giver glød uden at outshine Soft Autumn udseendet.
Efterårets dybe stille ro
Når så efteråret rammer med rusk, blæs og mørke, vil du nok som de fleste, have lyst til at trække i noget varmt og rart – og i mørkere farver. Soft Autumn har heldigvis masser af mørke farver, men der er ingen grund til at gå helt i sort eller lade looket blive mørkt i mørkt.
Brug et tørklæde i nogle af dine bedste farver til at fremhæve dine træk og give dit hår dybde og glød.
Hvis du, ligesom her, har valgt en trøje i en mere neutral farve, er et tørklæde i en mere markant farve særligt godt til at undgå at hele dit look flyder sammen i beige. De varme toner i trøjen og tørklædet går godt i spænd med de dybe toner i nederdelen og støvlerne – hele dette look har en varm, dæmpet og lidt dyb undertone.
Tip: prøv strømpebukser i en anden farve end sort – kig på de neutrale toner i din farvevifte (som du får med en farveanalyse hos mig) for at skabe en blidere overgang mellem nederdel, ben og sko.

Vintermørke Soft Autumn toner
Om vinteren vil mange nærmest automatisk gå efter en vinterjakke i sort, fordi det er praktisk og ja, nemt. Men her vil jeg igen udfordre dig til at vælge en anden farve end sort, da sort er ret hård mod de flestes udseende.
Her har jeg valgt en vinterjakke i mørk aubergine, som er en fremragende farve til rigtig mange udseendestyper. Farverne i dette outfit til vintersæsonen er en del mørkere end til de andre sæsoner, men der er stadig farvespil i looket – farverne “taler” sammen. Den rustbrune hue harmonerer godt med både jakke og bukser, og de dybe toner i hue, jakke og cardigan skaber et dybt og roligt look.

Du kan sikkert se, hvordan der er en sammenhænge i farverne året rundt – vi bevæger os rundt i paletten og bygger outfits, der passer til alle årstider.
På den måde får du tøj, du kan vende tilbage til igen og igen, og som du kan sætte sammen med nye køb i din palette. Det er meget mere bæredygtigt end at f.eks. bare at gå i pasteller og hvidt, fordi det altid kommer frem om sommeren, eller rustfarver, fordi de altid er der om efteråret. Hvis ikke det er dine farver, bliver det svært for dig at være tilfreds med dig selv i tøjet, og så er du lige vidt.
Er du i tvivl om dine farver eller har du brug for lidt inspiration til din garderobe?
Så kan du booke en 30 minutters samtale med mig, hvor jeg giver dig konkrete inputs og en klar retning du kan gå videre med.
Du behøver ikke at kende dine farver for at bruge samtalen – du er velkommen, uanset hvor du er henne i din proces.
Hvis du hellere vil starte med at prøve dig selv frem på egen hånd, kan du finde 3 foolproof farveforslag, der klæder alle, i min guide “3 farver, der klæder alle” – hent den her. God fornøjelse 🙂
Kunne du lide indlægget? Jeg elsker at høre fra mine læsere, så skriv meget gerne en kommentar ❤️.
Seneste kommentarer