Uden underlige fif, shoppekure du alligevel ikke kan holde, og “løsninger”, der bare fører til mere frustration
Når de gode intentioner fører til fejlkøb
Engang var jeg på loppemarked i Remisen på Østerbro. Jeg trawlede gennem bod efter bod med uendelig meget tøj, og jeg følte virkelig at jeg havde scoret jackpot. Så meget tøj, og så billigt! Jeg havde allerede favnen fuld, men så spottede jeg liiiiiige det sidste stykke tøj, som jeg bare måtte have: En lys beige oversize skjorte i et florlet stof. Den måtte jeg have – det var en klassiker, tænkte jeg. Det er sådan én, alle har. Altså alle dem, der ser smarte ud. Jeg følte mig ikke smart – jeg følte at mine outfits var rodede og tilfældige, og jeg manglede hele tiden tøj.
Da jeg kom hjem med den store fangst, skyndte jeg mig at prøve den beige skjorte. Det var som om, den ikke spillede helt. Mit ansigt gik lidt i ét med farven, jeg så træt ud i den og jeg kunne ikke helt finde ud af at style den. Skulle den hænge løst, stoppes let ned i bukserne, hvad passede den egentlig sammen med og skulle jeg måske købe en bronzer for at bruge til den?
Du kan sikkert gætte hvad der så skete – efter et par frustrerede forsøg mere, røg skjorten til Røde Kors og de ellers billige penge den kostede, var spildt. Og jeg manglede stadig tøj. Her gik jeg ellers og troede, at NU havde jeg fundet vejen til at spare penge OG skåne miljøet, altså ved at købe brugt. Men det var som om jeg bare købte og købte, men frustrationerne ikke forsvandt. Så måske var det alligevel bedre at købe noget nyt…og så var jeg videre til næste køb, og den næste frustration.
Fanget i nettet af (u)gode råd
Det er frustrerende hele tiden at købe tøj, være i tvivl og så gå ud og købe endnu mere. Det er også dyrt. Måske har du allerede fejlkøb for tusindvis af kroner i din garderobe, og det er jo ret beset unødvendigt. De fleste kvinder har også i sidste ende et helt almindeligt liv, der kræver tøj, der passer til deres hverdag og hvor budgettet til tøjkøb heller ikke er uendeligt. Og med bevidstheden om hvordan fremstilling af tøj påvirker verden, er der også rigtig mange – du tænker sikkert også over det – der gerne vil købe det rigtige tøj og undgå at spilde deres egne og naturens ressourcer.
Heldigvis er der noget, du kan gøre ved dette spild. Og det er ikke svært eller kræver at du skal sy dit sengetøj om til bukser eller klippe hul i skridtet i dine strømpebukser og bruge dem som en top, eller andre af den slags “hurtige” fif.
Modebladene og internettet er fyldt med råd og metoder til hvordan du kan få en mere bæredygtig garderobe. De fleste af dem virker bare ikke i længden, fordi de ikke tager fat om problemets rod – som er at du er utilfreds med det tøj du har, og at du er utilfreds med hvordan du ser ud i det.
Jeg har selv været der og jeg har prøvet rigtig mange forskellige metoder, men der var ingen af dem, der kunne slukke min tørst efter mere eller hjælpe mig på vej til selv-accept og selvkærlighed.
For når vi ikke kan lide hvordan vi ser ud, er det også svært at være tilfreds med sit tøj. Hvis du hele tiden føler (og det gjorde jeg) at du er for “et eller andet”, f.eks. for tyk, for uelegant, for pjusket, for kedelig, for høj, for lav, for (indsæt ord) – så indtræffer tilfredsheden ikke. Tværtimod fortsætter den evige jagt på det stykke tøj, der skal fuldende dig. Sjovt nok findes nøglen til tilfredsheden et helt andet sted end i en stadigt voksende tøjbunke, og vejen til den kan du læse om lidt længere her nede.
Det har jeg prøvet (og det virkede ikke)
Kun at købe genbrug: I princippet miljøvenligt, men jeg endte med at købe tøj, jeg alligevel ikke brugte. Ofte var det “uha, den her er flot og der er kun én!” -øjeblikket, der gjorde, at jeg købte tøjet, eller en forførende idé om hvor spændende jeg ville blive, hvis jeg iførte mig et spændende stykke tøj. Den metode virkede ikke og resultatet var, at min garderobe var fuld af ubrugeligt tøj som jeg ikke rigtig kunne sætte sammen på en overbevisende måde. Genbrug er helt fint, men det skal stadig være det rigtige tøj.
Kun at købe miljøvenligt tøj: Det gik jeg længe meget op i. Hvis tøjet er rigtigt til én, så er der overhovedet ikke noget i vejen med at vælge miljøvenligt eller etisk fremstillet tøj. Men udvalget af den slags tøj er begrænset, og det er ofte meget i en bestemt stil, hen i en Natural / Classic / Ethereal retning, og hvis ikke det er din stil, så er du jo lige vidt.
Kun at købe tidsløse pieces: Den her er nærmest den værste. “Tidsløse klassikere” er ofte lidt dyre, og hvad hvis du har proppet garderoben med hvide skjorter, nålestribede bukser og sorte aftenkjoler, men det føles ikke rigtigt for dig? Sandheden om tidsløse pieces er, at de er personlige. Du har dine egne tidsløse pieces, fordi du er unik. Det er slet ikke sikkert, at det er noget i retning af de sorte, hvide og beige forestillinger, som du ser i modebladene. Måske er dit tidsløse piece en kjole med flæser, en skarpskåren kongeblå blazer, lange øreringe med påfuglefjer, eller glimmersandaler. “Tidsløse pieces” er bare tøj og tilbehør, som du har lyst til at tage på igen og igen, som virkelig klæder og fremhæver dig, og som ikke ser bedaget ud et år efter købet.
Købestop: Det kan helt sikkert godt lade sig gøre, men bliver du mere tilfreds af det? Sådan inderst inde? Fjerner det al din tvivl omkring dig selv og hvorfor det ikke lykkes dig nemt at skabe lækre, smarte outfits? Jeg har også prøvet købestop og det holdt aldrig mere end max et par uger, fordi jeg til sidst var ved at brænde op af shoppe-craving og trangen til at finde den manglende brik i min garderobe, det, der virkelig skulle gøre mig perfekt.
Nøglerne til det hele
Hvis nogen havde fortalt mig for 20 år siden, at jeg ville komme til at finde så meget ro og glæde ved noget så uventet som farveanalyse, så havde vedkommende fået et latterskrald og en svingen med min dengang lyse manke til svar. Det ville jeg aldrig have troet på. Men der hvor jeg så stod i slut-trediverne med mand, hus og tre børn, i dyb garderobekrise og på bar bund med hvordan jeg kunne få min garderobe til at arbejde for mig men ikke i mod mig – så kom svaret nærmest ud af det blå. Jeg hørte ved et tilfælde om farveanalyse, afskrev det først som noget lidt latterligt, men så overmandede nysgerrigheden mig alligevel.
De første køb af tøj i mine farver var …wow. Jeg kunne ikke tro, at jeg kunne se så godt ud. Hen over et par år begyndte jeg at opbygge en garderobe i mine farver, og lige pludselig begyndte det at blive sjovt at klæde sig på om morgenen. Jeg oplevede en helt ny glæde ved at se mig selv i spejlet. At gå i butikker var ikke længere en forvirret ørkenvandring, men en oplevelse af at jeg havde kontrollen. At jeg vidste hvad jeg ville og at jeg havde styr på hvad der var det rette til mig.
Kort tid efter at jeg opdagede min farvesæson, hørte jeg for første gang om stilanalyse og stiltyper. Det var en helt ny tanke for mig – at basere min stil på mit eget udseende, min udstråling, mine ansigtstræk og at begynde at følge og spejle min krop i stedet for at forsøge at arbejde imod den.
Alle de mange forudgående år havde jeg modarbejdet mig selv. Jeg ville egentlig gerne være lidt elegant, men når jeg valgte klassiske designs, så jeg mærkelig ud i dem. Det virkede altid meget stift og jeg så underligt ældet ud. Jeg ville også gerne være lidt edgy, for personlighedsmæssigt kan jeg ikke fraskrive mig en lettere kant. Men jeg kom nemt til at se alt for punket ud, og det var heller ikke så godt et look til mig. Jeg er også meget kreativ og idérig, men når jeg valgte tøj, der for mig udstrålede kreativitet, lignede jeg en hippie på afveje. Det var noget rod, for at sige det mildt! Og intet passede sammen i min garderobe.
Men da jeg så begyndte at forstå min stiltypeblanding, var det som at komme hjem. Jeg begyndte at forstå, at min kant, min kreativititet, min måde at være elegant på – eller sexet, eller casual, eller feminin – det skulle udtrykkes med designs og linjer, der er en del af min Stiltypeblanding. For så begyndte det at spille og jeg begyndte at føle, at jeg var god nok på min måde. Og at jeg havde fået nøglen til at klæde mig på til forskellige lejligheder i overensstemmelse med mig selv.
En tredje ting, som jeg også lærte undervejs, var hvilke snit der klæder min krop. Det var også lidt af en “wow”-oplevelse – af en eller anden grund havde jeg aldrig tænkt særlig meget over snit. Jeg tog bare tøj som jeg kunne lide, tog det på og lod så mine deller og længden og formen på min krop og lemmer gå mig på. Sammenhængen mellem hvor tøjet sidder til, hvor linjerne på tøjet sidder eller hvilke snit fremhæver og skjuler hvad, var mig helt ukendt indtil da. Da jeg f.eks. begyndte at forstå, hvor taljen på mit tøj skal sidde, fik jeg en helt ny oplevelse af mit udseende og min figur. Indtil da havde min mave fyldt rigtig meget i min bevidsthed. Jeg så nærmest mig selv som en rund mave stavrende på et par colaflasker. Men det var jo fordi jeg altid kom til at vælge snit, der fremhævede min mave og ikke gav så meget som en centimeter ekstra til min benlængde. De rigtige snit betød derimod, at jeg kunne begynde at slippe mine body hangups og opleve mere glæde ved de dele af mit udseende, jeg godt kunne lide. Og nu, efter flere år med den rigtige placering af taljelinjen, oplever jeg faktisk mere accept af og kærlighed til min mave. Den er som den er, men mit tøj gør mig ikke konstant negativt opmærksom på den, og på den måde har jeg lært at elske den mere.
Den hellige garderobe-treenighed som du skal kende
Så når jeg i dag skal købe tøj, er der tre ting, der skal være rigtige:
- farven på tøjet: farverne skal være i min palette. Ellers kommer jeg ikke til at bruge tøjet. Fred være med en enkelt stribe eller prik, der er lidt udenfor skiven – men overordnet skal tøjet passe til min farvesæson.
- tøjet skal passe til mig stilmæssigt. Ellers føles det som klæd-ud-tøj.
- Snittet på tøjet skal klæde min figur. Ellers går jeg bare og kigger på deller og bliver unødvendigt selvbevidst.
Jeg går ikke på kompromis med disse tre pejlemærker. Det har ikke gjort det sværere at finde tøj – tværtimod har det gjort det nemmere at finde tøj. Fordi jeg slipper for at kigge på alt, der er derude. Jeg går derimod målrettet efter det, der er rigtigt til mig. Resultatet er at jeg har en relativt lille, men virkelig holdbar og smuk garderobe, der spiller. Jeg kan altid finde noget at tage på, jeg kan hurtigt sætte flotte og inspirerende outfits sammen, og jeg oplever stort set aldrig den gamle craving efter at få noget nyt.
Selvfølgelig kigger jeg på tøj og shopper engang imellem – men nu er det med intention og viden i stedet for forvirring og desperation. Tværtimod overvejer jeg hvert enkelt køb: Passer det ind i min garderobe? Kommer jeg til at gå med det? Er det 100% mig? Der skal stå et stort “Ja” som svar til alle de spørgsmål, før mit dankort får lov til at komme ud og svinge.
Slip fejlkøbene og find ro i garderoben
Hvis du kunne genkende dig selv i historien om den beige skjorte, så er det ikke fordi, du er uden viljestyrke eller et håbløst tilfælde. Du mangler bare dine pejlemærker.
Hvis du er klar til at prøve noget andet end de tilfældige køb, som bare havner bagerst i skabet, så kan jeg anbefale, at du starter med min guide “3 farver, der klæder alle”. Her får du en hands-on guide til tre farver, der virkelig klæder alle og er foolproof at starte med. Du henter guiden lige her.
Seneste kommentarer