Nej, du skal (formentlig) IKKE gå i jordfarver!

Moden og følsom = jordfarvet

Da jeg kom i midttrediverne, var det som om noget begyndte at vokse inde i mig. Og i mit klædeskab. Og dette nye, der voksede, var jordfarvet og sennepsgult. En trang til at gå i rust, støvede og rolige brune, karrygult, sennep og melerede, gråblandede farver. Farver, der for mig, udtrykte RO og MODENHED. En form for tilbagelænethed og erkendelse af, at den helt vilde ungdom var forbi.

Jeg var jo trods alt blevet mor til tre, og ikke længere en ung spradebasse. Alle vegne så jeg andre voksne kvinder gå i dæmpede, rolige farver, og nærmest ubevidst tænkte jeg, at det skulle jeg så nok også.

Så det gjorde jeg. Jeg kvittede blå, som jeg ellers altid havde gået meget i, for “nu var det på tide at prøve noget andet”, tænkte jeg.

Så jeg gik i gang. Jeg købte løstsiddende bluser i rustfarver, i brændt orange og dæmpet orange beige. Jeg købte en sennepsgul skjorte og løse hørbukser i terracotta, og drømte om at udstråle førnævnte ro og modenhed. Karrygul og sennepsgul var også på højeste mode på dette tidspunkt, og hver anden kvinde rendte rundt med et strikket karrygult halstørklæde. Derhjemme kiggede jeg ofte forelsket på mine etisk fremstillede bukser i økologisk, rødbrun lithauisk hør, og sad jævnligt og overvejede, hvilke løstsiddende hørkreationer i dæmpede farver skulle blive de næste til at indramme mit nye og modne jeg.

De førnævnte bukser i kombination med en bluse i alle forkerte farver. Jeg husker tydeligt at da jeg købte blusen, så tænkte jeg: “Det er sådan noget tøj, jeg skal gå i. Det er sådan noget, jeg ser de andre gå i. ” Usikker? Ja. Forkert tøjvalg baseret på egen usikkerhed? Ja.

Sandhedens time

Heldigvis nåede jeg ikke at købe mig helt fattig i murstensfarvet hør. Efter nogle år i sennep, brun og terracotta så jeg mig selv i spejlet. Jeg kunne ikke forstå, hvor min ungdoms glød var blevet af. Jeg så altid træt ud og havde dybe rande under øjnene. Selv den mindste antydning af rødme stod tydeligt frem på min gråblege hud, og da jeg i denne periode havde fået konstateret rosacea, var der masser af rødme på menuen. Kombineret med det evigt blege udseende, jeg gik rundt med, var det mildt sagt ikke et godt look.

Og det var jeg selvfølgelig ked af, og jeg kunne heller ikke forstå, hvorfor det stod sådan til. Hvorfor var jeg evigt og altid utilfreds med mig selv, selvom jeg var så glad for mit tøj? Jeg havde f.eks. en del tøj i armygrøn (ikke med camouflage-mønster, bare i mos/olivengrøn), og den farve elskede jeg. Og den klædte mig da? Ikke?

Sandheden var, at stort set ingen af de farver, jeg gik i i den periode, klædte mig. Jeg skulle nemlig til at finde ud af, at de farver jeg gik i, var i direkte modsætning til mit udseende. Det løse og boho-agtige tøj var også forkert til mig, men det er en anden snak til et andet indlæg her på bloggen.

Her er jeg i 2019, i en rødbrun jakke, mosgrøn t-shirt og med nye briller i rødbrun, som jeg netop havde valgt. Jeg elskede jakken meget højt og var godt tilfreds med brillerne. Det er heldigt, at der altid er rum til at blive klogere!

Da jeg så, i starten af 2020, hørte om farveanalyse for første gang, gik der ikke lang tid før der tændtes et lys i mit jordfarvede mørke. Langsomt gik det op for mig, at det ikke var mig, der var helt galt skabt fra naturens hånd, men at jeg gik i alle de forkerte farver. Herunder de højtelskede jordfarver. Som i en trance rev jeg alt mit tøj ud af skabet og begyndte manisk at gå det igennem. Det her var endda før jeg havde fået en farveanalyse, men jeg kunne bare se, at det var helt galt med de brune farver, sennep og karry.

Den lyseblå sweater var det første stykke tøj, jeg købte i mine farver. Jeg glemmer aldrig følelsen af at se mig selv som genfødt – væk var alle rødmesprængninger, huden var som lavet af fløde og mine øjne lyste! Sweateren fik en helt særlig plads i mit klædeskab og hjerte, og jeg gik med den til den var helt slidt op.

Jordfarvernes herredømme

Og hvorfor var det så, at jeg kom til at gå i alle de dæmpede og brune farver? Jo, fordi jeg kunne se alle andre kvinder på min alder (og ældre) gøre det. Og det er også det, jeg ser nu.

Dæmpede og støvede gråbrune farver, i samspil med karry, sennep og rødbrun, der dominerer, fordi det er farver der virker rolige og ikke stikker så meget ud. Og det er netop noget, jeg i mit virke som personlig stylist hører igen og igen – frygten for at stikke ud.

Sagen med de hulens jordfarver er bare, at de ikke klæder særlig mange. Ligesom sort, så er de alle vegne, men det er nok kun omkring 25% eller mindre af befolkningen, der ser godt ud i dem. Cirka halvdelen har brug for kolde farver, og rigtig mange jordfarver er varme. Så allerede der går de fleste lidt galt i byen.

Det kendetegnende ved jordfarverne er også deres støvethed eller dæmpethed. Støvede farver er af en eller anden grund altid in i Danmark, igen må det være en meget stærk trang til ikke at skille sig ud, der gør at de er så populære.

Men det som mange ikke ved, er at der er rigtig mange i Danmark, der er Forår. Der er selvfølgelig også mange der er Sommer, eller Efterår (lidt færre der er Vinter), men lidt modsat hvad man måske kunne forestille sig om det kølige Danmark, så er der altså en hel del danskere, der er Forår og har brug for varme, klare farver.

Se f.eks. Forårspalettens klare og glade farver her:

Forårspaletten har selvfølgelig også brune og grå farver, men de fylder meget lidt i paletten. Og de brune der er, minder mere om guld, mælkechokolade og caffe latte end et overrislet hedelandskab.

Den palette, hvor støvede jordfarver fylder mest, er Efterårspaletten. Der er jordfarverne i første sæde, fordi det er de farver, der klæder Efterårs-typer allerbedst. Men selv i Efterårspaletten er der masser af andre farver, som er endnu mere flatterende og bør indgå i dit outfit, hvis du er Efterår, som f.eks. grøn, petroleum, orange og så videre.

Jeg ser desværre virkelige mange mennesker gå i alt, alt for dæmpede farver. Rigtig meget tøj i butikkerne er i grålige og doucede farver, og ja, og jeg forstår godt at det virker som et sikkert og godt valg. Men sandsynligheden for at det er de farver, der klæder dig, er ret lille. Langt de fleste mennesker har brug for helt andre typer af farver end støvede.

For det er nemlig kun to undersæsoner, som virkelig stråler i doucede farver. Det er Soft Summer og Soft Autumn.

Hvis du tilhører en af disse to undersæsoner, vil du tage dig rigtig godt ud i doucede farver. Hvis du er Soft Autumn, er jordfarver virkelig noget for dig. Men igen – der vil også være andre farver, som vil klæde dig rigtig godt, så det behøver heller ikke at være brunt og gråt det hele.

Til gengæld kan jeg sige, at hvis du er nogen som helst form for Vinter eller Forår, eller Cool Summer eller Light Summer, bør du gå i en stor bue uden om støvede farver. For de vil ganske enkelt få dig til at se støvet ud.

Hvis du er Warm eller Deep Autumn, kan du sagtens blande lidt af de støvede jordfarver i dine ellers dybe og varme Efterårsfarver. Men for meget af dem vil også gøre dig støvet og grå at se på.

Så hvis du har rigtig meget i jordfarver i dit klædeskab, eller det er de farver, du styrer henimod på autopilot, vil jeg udfordre dig på det.

Er det farver, der reelt får DIG til at shine, som i “øjnene stråler, huden ser glat og pæn ud, håret får mere glans, juhu, jeg ligner en million“, eller er det dine safe-zone farver? Som du måske først og fremmest forsvinder i?

Og hvis det er dine safe zone farver, hvorfor er det det, at en safe zone skal være støvet, brun, grå og sort?