Fra evig tøjkrise til altid smart
– det kan også blive dig! –
Når du elsker tøjet, men det elsker ikke dig
Jeg havde engang en karrygul skjorte, som jeg var helt forelsket i. Den sad lige præcis som jeg godt kunne lide, og stoffet havde et flot fald.
Men det var som om jeg ikke var så pæn i skjorten. Min hud så underligt fedtet ud, og mit hår lignede leverpostej. Jeg havde også fået rande under øjnene, der ikke ville gå væk. Jeg slog det hen med, at jeg nok var ved at blive gammel (jeg var på det tidspunkt ikke fyldt 40).
Det jeg ikke vidste, var at skjorten var i en helt forkert farve til mig. Faktisk var det en af mine værste farver. Så selvom jeg elskede skjorten, så elskede den ikke mig.
Har du prøvet det? At have et stykke tøj, du bare elskede, men det var som om, det bare ikke var meant to be for jer to?
Det er ikke dig, det er tøjet
Hvis du har prøvet at være ulykkeligt forelsket i tøj, der bare ikke ville med dig, så er du ikke alene.
Det har langt de fleste prøvet – desværre. Og det er ikke fordi at der er noget galt med dig, tværtimod. Det er virkelig svært at undgå. Udvalget af tøj er gigantisk og vi bliver konstant bombarderet med nye trends. Det hjælper heller ikke at udvalget af farver i butikkerne skifter i løbet af året. Om efteråret er der f.eks. mest støvede og brændte farver og om sommeren er der rigtig meget hvidt og pangfarver. Så det er helt forståeligt, at du er kommet til at købe noget, som ikke fungerer for dig.
Min oplevelse med den gule skjorte ledte mig af omveje til farveanalyse. Og her opdagede jeg
AT DER VAR IKKE NOGET GALT MED MIG.
Jeg gik bare i tøj, der ikke klædte mig. Jeg havde gjort det i så mange år, at jeg ikke længere kunne skelne skidt fra kanel og jeg vidste ikke rigtig længere, hvordan jeg så ud. Og jeg vendte det hele mod mig selv. Jeg var for bleg, mit hår var for kedeligt og mine ben var for korte. Og jeg kunne nok aldrig rigtig finde ud af at se smart ud.
Kan du genkende det? At du er utilfreds med dit udseende og at du ikke rammer rigtigt, lige meget hvad du gør?
Hvis du har det sådan, så vil jeg fortælle dig noget.
Det er ikke dig. Det er tøjet.
Og så vil jeg også love dig noget, som jeg kan stå 100 % inde for:
Du ser hammer godt ud. Du ved det bare ikke endnu.
Alle og med det mener jeg ALLE, kan se godt ud.
Dit autentiske, smukke jeg er der allerede. Det skal bare pakkes ud af årevis af forkert tøj.
Min oplevelse med farveanalyse var så livsændrende, at jeg besluttede mig for at blive uddannet personlig stylist, så jeg kunne hjælpe andre. For jeg ved, hvor fortvivlende det kan føles igen og igen at stå og kigge ind i sit skab og tænke
“Hvad skal jeg tage på? Hvad skal jeg tage på?
Derfor startede jeg min stylistvirksomhed Colour Queen. Jeg hjælper dig med at finde dine farver og din personlige stil, som du kan krydre med trends – i stedet for at løbe blindt efter dem.
Dine BEDSTE farver, DINE snit, styles og accessories – alt det, der viser dig som den, DU er.
Personlig stylist
Sådan kan jeg hjælpe dig
Jeg er uddannet hos den prisvindende stylist Francesca Cairns. Jeg har altid elsket gøre mig fin, og kan nørde tøj og hvad der klæder hvem i timevis.
Jeg kan hjælpe dig, der
– føler at du har mistet din stil
– synes du altid ser træt ud
– har taget på eller ændret kropsform
– ikke ved, hvad der klæder dig
– gerne vil gå i andet end sort og gråt
Og det er uanset hvor du bor, da det meste af min hjælp også kan udføres online. Den hjælp du får, er personlig og tilpasset dig, fordi du er unik. Jeg lytter til dine behov og ønsker – jeg udfordrer dig også lidt, men jeg forsøger aldrig at gøre dig til noget, du ikke er.
Når det kommer til stil, tror jeg ikke på one size fits all-løsninger. Ikke alle har brug for en blazer eller en lille sort kjole. Og det er langt fra alle, der behøver at eje en hvid skjorte! Jeg viser dig derimod hvordan din stil fungerer i forskellige sammenhænge, og hvordan du kan eksperimentere med den.