Læs videre her forneden for at finde ud af hvem ser bedst ud i burgundy:

 

Burgundy er en sofistikeret farve, som er især god til Sommer og Vinter. 

Lad os se nærmere på burgundy, som også kaldes bordeaux. Burgundy er en dyb, vinrød farve med en blanding af blåt i. Den er i sin essens kølig på grund af den blå undertone.

Hvis der blandes gult i, som gør farven mere brunlig, går den fra at hedde burgundy, til at hedde maroon – men mange forveksler de to farver med hinanden. Burgundy er det, vi på dansk kalder vinrød, mens maroon er det, vi kalder okseblod

Burgundy er bedre til de kolde sæsoner Sommer og Vinter, mens Maroon gør sig godt til nogle typer af Efterår og den mørkeste undersæson af Vinter – Deep Winter. Dog kan nogle burgundyer også fungere fint til Soft Autumn og alt dette skal vi se nærmere på.

Hvis du synes det er svært at se forskel, så forstår jeg det godt! Hvis du står i nede i butikken med noget som du er i tvivl om er burgundy eller maroon, så prøv at tage noget andet i en lignende farve og sammenlign dem. Så burde du kunne se at den ene er mere blålig/lilla og den anden mere brunlig.

Hvis du er Cool Summer, Soft Summer eller hvilken som helst type Vinter (Cool, Clear, Deep), kan du roligt tilføje burgundy til dit klædeskab eller som læbestift.

Men hvis du er Light Summer, skal du passe på at du ikke vælge for mørke burgundy eller at burgundy fylder for meget i dit outfit. Light Summer er, som navnet antyder, en lys sæson og mørke farver kan virke hårde og tunge på personer i denne sæson.

På billedet her forneden ser vi Sóley, som er Light Summer, i kolde Sommerfarver. Til venstre er hun i to toner af pink og sølvgrå, og til højre i én lysere burgundy og én mørkere. Begge sammensætninger harmonerer fint med køligheden i hendes udseende, men de mørke farver til højre træder i forgrunden for hende – og sådan skal det helst ikke være. Den helt mørke farve yderst trækker også lidt nedad visuelt og gør looket lidt tungere.

Det betyder ikke at du, som er Light Summer, skal holde dig helt fra burgundy, men brug de mørke burgundy til bukser og sko, og gå efter lysere burgundy til overkroppen. Og bland dem selvfølgelig med dine Light Summer farver 🙂


Hvis du er Efterår, især Warm eller Dark Autumn, er det bedst for dig at vælge maroon i stedet for decideret burgundy.

De blå toner i burgundy går imod varmen i dit udseende, mens de brune toner i maroon taler sammen med dit udseende.

Her til venstre ser vi Rikke i gyldne og brune efterårsfarver, og en kølig burgundy i midten. Farven stritter lidt ud og når jeg kigger på det, træder burgundyen i forgrunden og mit blik flakker mellem Rikkes ansigt og den røde farve.

Til højre ser vi Rikke i de samme farver men nu med maroon – her er det Rikkes smukke øjne jeg lægger mest mærke til. Og det er nemlig sådan, det skal være! Farven skal ikke fjerne opmærksomheden fra dig eller overvælde dig. Den skal indramme dig smukt og løfte dig, ikke komme gående inde i rummet 10 minutter før du gør.

Men hvad så hvis jeg er Soft Autumn?

Hvis du er Soft Autumn, er du en dominerende dæmpet, men varm sæson. Det betyder at maroon er et sikkert valg for dig, men alt afhængigt af hvor meget du læner koldt eller varmt, kan burgundy også fungere for dig. Det er en af mange de ting, vi afklarer i din farveanalyse – nogle Soft Autumns læner tydeligt varmt, mens nogle er så kølige, at de kan låne fra Soft Summer.



Men hvad så hvis jeg er Forår?

`Hvis du er Forår – og det gælder alle Forår – så anbefaler jeg at du holder dig helt fra både burgundy og maroon. Begge farver er dybe og mørke, og som Forår er du klar, lys og varm. Prøv f.eks. at se min kunde Danielle, som havde en dæmpet burgundy på da hun ankom til sin farveanalyse. Analysen viste imidlertid at hun var en Warm Spring – burgundy var ved at trække hende helt ned i kulkælderen!

Forandringen er forbløffende – Danielles øjne mister rigtig meget farve i den kolde burgundy og ansigtet er blegt og gulligt. Håret ser også mere tørt og farveløst ud. Billedet til venstre er taget blot halvanden time senere og det eneste der er ændret, er de farver hun har på og så har hun fået lidt blush og læbestift på.

Jeg håber du blev klogere – har du spørgsmål om burgundy, maroon eller farveanalyse ? Stil dit spørgsmål i kommentar her forneden og du får svar fra mig 🙂


Klik også her for at se ideer og inspiration til burgundy og her for maroon.